Nyt værktøj hjælper virksomheder med at prioritere risici

tirsdag d. 29. oktober, 2019

Risk Strategy Roadmap understøtter forretningsstrategien og skaber sammenhæng mellem en virksomheds Enterprise Risk Management og dens investering i forebyggelse og forsikringer.

Af Kristine Seest

Risk Strategy Roadmap. Det er navnet på Willis Towers Watsons nyudviklede procesværktøj, der styrker en virksomheds dialog om risikostyring og dens prioritering af risici. Målet med værktøjet er at koble virksomhedens overordnede forretningsstrategi sammen med arbejdet med risikostyringen og dermed sikre, at det er de rigtige risici, der bliver fokuseret på og investeret i. Værktøjet består af en spilleplade med tilhørende brikker, som deltagerne prøver af, debatterer og sætter sammen til et roadmap i løbet af en halv dags workshop.

»Vi oplever ofte, at der ikke er sammenhæng mellem en virksomheds overordnede strategi og dens håndtering af risici – og i de værste tilfælde arbejdes der slet ikke strategisk med risikostyringen. Det betyder, at de mest forretningskritiske risici bliver overset, og at der omvendt bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på mindre kritiske risici,« siger specialist i risikostyring André Andersen fra Willis Towers Watson.

Ud over at prioritere risikostyringen hjælper Roadmap-værktøjet Risk Managers med at synliggøre værdien af deres arbejde og med at få udviklet en plan, der støtter op om forretningen.

»Der skal gerne være en tydelig rød tråd i en virksomheds Enterprise Risk Management og dens investering i forebyggelse og forsikringer. Med Risk Strategy Roadmap-processen samler vi de af virksomhedens aktører, der har indflydelse på forretningsstrategien og risikostyringen – og får skabt et fælles ståsted, de kan arbejde videre ud fra,« siger André Andersen.

Tre spor
For at skabe en struktur, der gør det muligt at prioritere indsatser og efterfølgende planlægge aktiviteter og udarbejde en implementeringsplan, er Risk Strategy Roadmap bygget op om tre spor.

1. Risk Governance – dækker over initiativer relateret til organisation, rapportering, kommunikation m.v.

2. Risk Management – dækker over initiativer relateret til risikostyring, forebyggelse m.v.

3. Risk Financing – dækker over risikofinansiering, overførsel til forsikring m.v.

De tre spor hjælper med at opnå helhedsorientering og størst mulig succes med implementering af risikostrategien efterfølgende.

Workshop i DARIM
Risk Strategy Roadmap er senest blevet brugt ved et medlemsmøde 10. september i DI’s Risk Management Forening (DARIM), hvor risikorådgivere fra Willis Towers Watson faciliterede en Risk Strategy Roadmap-workshop for medlemmerne. Ifølge bestyrelsen tilførte workshoppen den tilsigtede værdi:

»Et væsentligt mål for DARIMs medlemsmøder er at give medlemmerne muligheden for at dele viden og diskutere faktiske problemer. Risk Strategy Roadmap skabte en ramme for at nå dette mål. Der var mange intense og konstruktive diskussioner i grupperne, og bestyrelsen værdsætter, at de fire medlemsorganisationer, der præsenterede deres problemer, fik meget værdifuld information at tage med hjem,« siger bestyrelsesmedlem i DARIM Thomas Lau Christensen, som også er Enterprise Risk Manager i Chr. Hansen Holding A/S.

Willis Towers Watson anbefaler, at alle i virksomheden med indflydelse på virksomhedens forretningsstrategi og risikostyring deltager i workshoppen. Ønsker du at vide mere om Risk Strategy Roadmap, er du velkommen til at kontakt en af de tre nedenstående personer: 

André Andersen på andre.andersen@willistowerswatson.com
Kim Breinholt Sørensen på kim.breinholt.sorensen@willistowerswatson.com
Niels Fogh Kristiansen på niels.fog.kristiansen@willistowerswatson.com

kristine.seest@willistowerswatson.com