Krisetider gennem fem årtier

fredag d. 3. april, 2020

Corona-krisen ser ud til at blive den sjette store aktiekrise siden 1970. Erfaringerne fra de tidligere kriser tegner et uklart billede af, hvad der venter os i de kommende måneder og år.

Markedsanalyse
Af Morten Linde, opsparingschef, Willis Towers Watson

Lige nu befinder vi os i, hvad vi nok kommer til at kende som corona-krisen fremadrettet. Aktiemarkederne er faldet med mere end 20 procent, og det betyder, at vi befinder os i et såkaldt bear-marked.

Et bear-marked opstår, når aktiekurserne falder mere end 20 procent over en periode fra et højdepunkt og er ofte forbundet med fald i økonomisk vækst som ved en recession. Bear-markeder kan både være langstrakte og forløbe over mange år, men kan heldigvis også være kortvarige og blot vare nogle få uger eller måneder.

Det modsatte af et bear-marked, er et bull-marked. Et bull-marked opstår, når aktiemarkedet er steget med mere end 20 procent, efter bunden er nået. Efter det seneste bear-marked, som var under finanskrisen, har vi haft et bull-marked, som har varet i 130 måneder eller næsten 11 år.

Der var dog optakt til en finanskrise del 2 i 2011, hvor det globale aktiemarked var meget tæt på at falde med 20 procent. Men den kortvarige krise er næsten gået i glemmebogen på grund af de store stigninger, der var inden og efter.

Kigger man tilbage i historiebøgerne, har der siden 1970 været fem store kriser, som udløste et bear-marked – ud over den nuværende corona-krise.

Kursudvikling (indeks) og varighed fra krisens start

Figuren viser de fem tidligere kriser og corona-krisens udvikling på nuværende tidspunkt. Kurverne viser faldet fra aktierne toppede og til de bundede ud, og antal måneder aktiekursfaldet varede.

Oliekrisen startede i 1973, hvor der udbrød krig mellem Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden. For at støtte Egypten og Syrien og for at presse Vesten reducerede de arabiske lande olieproduktionen med store olieprisstigninger til følge. Det skubbede aktiemarkederne ud i markante fald.

Wall Street-krakket i 1987 startede med tab på aktier i Asien og fortsatte over Europa, inden det ramte USA, hvor alle løb mod udgangen på samme tid. I årene inden havde der været meget høje stigninger. Dagen blev kaldt Black Monday, fordi tabene var af uset størrelse for en dag. Men der var alene tale om en aktieboble, der brast. Der opstod ingen recession efterfølgende, og perioden med tab blev kortvarig.

Den japanske aktieboble ramte det globale aktiemarked i 1990, hvor japanske aktier var steget så meget, at de på det tidspunkt udgjorde halvdelen af værdien af det globale aktiemarked. Så da de japanske aktier faldt kraftigt, påvirkede det i høj grad det globale aktieindeks. I dag udgør Japan kun otte procent af det globale aktiemarked.

It-boblen sprang i år 2000, hvor alt, hvad der hed noget med .com, i årene op til, var steget ekstremt meget i værdi, selv om mange af selskaberne ikke havde nogen indtjening. Det holdt ikke længere i 2000, hvor investorerne blev usikre om de reelle værdier og begyndte at sælge. Krisen blev samtidig forlænget efter 11. september-angrebene på World Trade Center i New York.

Finanskrisen begyndte i 2007, hvor der var en begyndende aktienedtur – samtidig med at de amerikanske ejendomspriser var begyndt at falde. Det var dog først i september 2008, da Lehmann Brothers gik konkurs, at verden opdagede, hvor slemt det stod til. De amerikanske banker havde kæmpe tab på såkaldte ’subprime lån’, hvor der var udlånt penge til kunder, som havde meget dårlig kreditværdighed, og som i mange tilfælde ikke kunne tilbagebetale deres lån. Det sendte aktiekurserne ud på en rutsjetur, som skar over halvdelen af værdierne væk.

Heldigvis har aktierne det med at komme igen. Ofte går det hurtigt opad, når først stemningen er vendt.

Kigger man på aktieudviklingen, et år efter bunden er ramt i de fem kriser, så er kurserne steget med 35 procent i gennemsnit, og kurserne fortsætter i gennemsnit med at stige i knap otte år, inden et nyt bear-marked indfinder sig. Forskellen på periodernes længde med bull-markeder er dog stor, så det er ikke noget, man kan investere efter.

Kursudvikling (indeks) de første 12 måneder, efter bunden blev nået

Hvor vi er henne i den nuværende corona-krise er umuligt at spå om. Vores anbefaling er fortsat, at man fastholder sin langsigtede investeringsstrategi.

Pensionsselskaberne foretager løbende en risikovurdering og tilpasser porteføljerne derefter. Samtidig har de allokeret en større andel af porteføljerne til alternative investeringer, som forventes at falde mindre end børsnoterede aktiver og dermed udjævne nogle af de kraftige udsving.

Har man planer om at bruge sin opsparing om få år, er det naturligvis vigtigt at vurdere, om en tilpasning af risikoprofilen er relevant. Det samme gælder, hvis der er forhold i ens økonomi, der har ændret sig, og som kan have indflydelse på risikoevnen. Men denne anbefaling gælder altid – uanset om der er uro på finansmarkederne eller ej.

morten.linde@willistowerswatson.com