Generelle vilkår

Elektronisk kommunikation
Den primære kommunikationsform mellem Willis Towers Watson og kunden vil foregå elektronisk i form af e-mails med vedhæftede dokumenter.

I den forbindelse skal det understreges, at denne form for kommunikation betragtes som juridisk bindende.

Der, hvor Willis Towers Watson modtager dokumentation policer m.m. i papirudgave på kundens vegne, vil papirudgaven blive de­strueret, og Willis Towers Watson vil kun kunne levere materialet i elektro­nisk/digitaliseret form. Hvis kunden ønsker, at Willis Towers Watson skal destruere elek­tronisk/digitaliseret materiale, som Willis Towers Watson opbevarer, kan det kun ske i det omfang, at materialet ikke er arkiveret som en del af Willis Towers Watsons Dis­aster Recovery-system.

Willis Towers Watsons sikkerhedssystemer blokerer bestemte filtyper – for eksempel, men ikke begrænset til, mpg, mp3, exe, bat m.fl. E-mails med vedhæftede filer af denne type vil ikke blive modtaget af Willis Towers Wat­son, og der vil ikke blive orienteret om bloke­ringen.

Willis Towers Watsons sikkerhedspolitik omfatter også en antivirus-procedure, og kunden er ansvarlig for egne antivirus-pro­cedurer.

Pengestrømme
I det tilfælde, af at risikopræmier bliver opkrævet af Willis Towers Watson, sker betaling med frigørende virkning over for selskabet. Hvis et selskab ikke har afgivet frigørelseserklæ­ring til Willis Towers Watson, vil der blive orienteret om det ved placering af risiko.

Willis Towers Watson er ikke forpligtet til at betale præmie på vegne af kunden, hvis betaling af risikopræmie ikke er modtaget rettidigt.

Betalingsfrist til Willis Towers Watson er 10 dage.

Al betaling kan kun ske via Willis Towers Watsons officielle betalingskanaler, og præ­mier betalt til Willis Towers Watson håndte­res som klientmidler jf. lovgivningen. Tilbagebetaling af præmie og/eller vederlag sker ved bankoverførsler.

Hvis der er behov for det, kan Willis Towers Watson bede om yderligere dokumentation af indbetalerens identitet jf. hvidvasknings­direktivet.

Fortrolighed og databehandling
Vi behandler alle oplysninger, vi modtager om kunden og dens ansatte, som private og for­trolige. Vi videregiver ikke oplysninger, vi har om kunden og dens ansatte til andre parter – medmindre:

a)     vi i henhold til lovmæssige krav er for­pligtet hertil,

b)     det er nødvendigt for at kunne yde den service, vi har forpligtet os til at levere til kunden (eksempelvis vide­regivelse af kundens eller dens an­sattes fortrolige oplysninger til forsik­ringsselskaber),

c)     det sker internt i Willis Towers Wat­son Gruppen til brug for administra­tion, udvikling eller drift af Willis To­wers Watson Gruppens forretnings­områder, eller

d)     det sker på kundens eller dens an­sattes anmodning forudsat, at der er givet samtykke hertil.

Jf. Persondataloven kan kunden og/eller dens ansatte begære indsigt i, hvilke oplys­ninger Willis Towers Watson Danmark opbe­varer, ligesom kunden og/eller dens ansatte har adgang til at få rettet urigtige oplysnin­ger. Hvis det ønskes, skal man anmode om det skriftligt.

Kunden accepterer, at Willis Towers Watson Danmark og andre kontorer i Willis Towers Watson Gruppen kan opbevare og behandle eller på anden måde håndtere oplysninger, vi har modtaget om kunden eller dens ansatte, med det formål at yde vores fulde service til kunden.

Derudover kan vi videregive anonymiserede oplysninger/statistikker, hvori oplysninger om kunden indgår, til tredjepart – eksempelvis forsikringsselskaber eller en offentlig myn­dighed. Dog vil specifikke oplysninger om kunden aldrig blive videregivet uden virk­somhedens samtykke.

Kunden accepterer, at Willis Towers Watson – med henblik på at yde vores fulde service eller af administrative hensyn – kan overføre oplysninger, vi har om kunden eller dens ansatte til Willis Towers Watsons konto­rer/enheder i andre lande – inklusive lande uden for Europa, der eventuelt ikke har en sam­menlignelig datalovgivning.

Der, hvor kunden videregiver personlige oplysninger – herunder personfølsomme data – til Willis Towers Watson Danmark, indestår kunden for, at kunden kan videregive disse oplysninger, uden at det strider mod Person­datalovens regler, så oplysningerne lovligt kan anvendes eller videregives i Willis To­wers Watson Gruppen for at kunne yde den service, der ligger til grund for nærværende aftale. Kunden skal sikre, at udleverede personlige data er relevante, fuldstændige og aktuelle for Willis Towers Watsons ser­vice.

Eksklusivitet
Alle data, analyser, oplæg, anbefalinger, rapporter og øvrige materialer, der er udar­bejdet af Willis Towers Watson i forbindelse med vores ydelser, er fortrolige og kun til kundens egen brug.

Kunden er forpligtet til ikke at videregive materiale, der er udarbejdet af Willis Towers Watson, til tredjemand uden forudgående skriftlig tilladelse fra Willis Towers Watson. Willis Towers Watson forbeholder sig ret til at træffe foranstaltninger for at beskytte fortro­lige oplysninger.

Compliance
Det er Willis Towers Watsons politik, at kon­cernen og medarbejderne skal kende og overholde gældende love, regler og etiske standarder. Derfor arbejder Willis Towers Watson ud fra et compliance-program, der skal sikre vores uvildighed, høj kvalitet i vores ydelser og beskytte Willis Towers Watsons omdømme.

Compliance-programmet understøttes af følgende:

  • Code of conduct
  • Placeringspolitik – Willis Towers Watson Excellence Model
  • Antibestikkelses- og korruptionspoli­tik
  • Interessekonfliktpolitik
  • Gavepolitik

Sanktionerede lande
Visse lande, personer og områder er under­lagt sanktioner og Export Control-regler.

Willis Towers Watson kan ikke rådgive om overholdelse af sanktioner eller Export Cont­rol-regler over for hverken kunder eller forsik­ringsselskaber, og Willis Towers Watson kan heller ikke garan­tere eller på anden måde indestå for forsik­ringsselskabernes holdning til nuværende eller fremtidige sanktionspolitikker.

Overholdelse af gældende sanktioner og Export Control-regler vil altid være kundens anliggende, og kunden bør selv søge juridisk assistance efter behov. Kunden skal infor­mere Willis Towers Watson om eventuelle forsikringsforhold, der berører sanktionerede territorier.

Willis Towers Watson vil altid overholde alle gældende sanktioner samt lovgivning – både nuværende og fremtidige – og det skal oply­ses, at Willis Towers Watson kan træffe visse foranstaltninger under forpligtelsen af gældende sanktioner eller lovgivning – for eksempel:

  • Indefrysning af pengemidler
  • Afvise at håndtere eller administrere erstatningskrav, som tilfalder en sanktioneret enhed eller person, di­rekte eller indirekte – medmindre Wil­lis Towers Watson kan opnå myn­dighedens tilladelse
  • Afvise at håndtere fornyelse af en eksisterende forsikring, som tilfalder en sanktioneret enhed eller person, direkte eller indirekte – medmindre Willis Towers Watson kan opnå myndighedens tilladelse

Willis Towers Watson kan ikke drages til ansvar for tredjeparts handlinger (herunder, men ikke begrænset til banker eller veksel­bureauer), der er underlagt egne sanktions­politikker eller øvrige begrænsninger.

FATCA
The Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA) er en amerikansk lov, der er rettet mod udenlandske finansielle institutioner og andre finansielle formidlere (herunder forsik­ringsselskaber og formidlere som mæglere) for at forhindre skatteunddragelse, der er foretaget af amerikanske borgere og indbyg­gere gennem offshore-konti.

FATCA gælder kun, hvis kunden er en ame­rikansk virksomhed, enkeltperson eller et ikke-amerikansk selskab, der betaler præmie via en amerikansk forsikringsmægler til et ikke-amerikansk forsikringsselskab.

For at overholde FATCA skal forsikringssel­skaber og formidlere opfylde visse juridiske krav. Forsikringer, som bliver placeret hos et forsikringsselskab, der ikke overholder FATCA-reglerne, kan udløse en 30% kilde­skat på kundens præmie.

For at undgå denne kildeskat vil Willis To­wers Watson kun placere kundens forsikring hos forsikringsselskaber og formidlere, der overholder FATCA-reglerne, og hvis kunden instruerer os i at gøre noget andet, kræver det kundens forudgående skriftlige tilladelse hertil.

Hvis kunden instruerer Willis Towers Watson i at placere forsikringer hos et forsikringssel­skab eller formidlere, der ikke overholder FATCA-reglerne, kan det medføre, at kun­den skal betale et ekstra beløb for at dække kildeskatten, der svarer til 30% af den præ­mie, der dækker amerikansk-baserede risici. Hvis kunden instruerer os i at placere forsik­ringer hos et forsikringsselskab, der ikke overholder FATCA-reglerne, og kunden ikke accepterer at betale den eventuelle krævede kildeskat på 30%, vil Willis Towers Watson ikke placere kundens forsikringer i et sådant forsikringsselskab. Willis Towers Watson anbefaler, at kunden kontakter egen revi­sor/skatterådgiver for at få rådgivning om de fulde FATCA-regler.

Særlige markedsbestemte indtægter
Willis Towers Watson Danmark eller andre medlemmer af Willis Towers Watson Gruppen kan have indgået kon­trakter med forskellige forsikringsselskaber, hvor Willis Towers Watson påtager sig en række administrative opgaver på vegne af forsikringsselskaberne – for eksempel at indgå bindende aftaler, drive agentur, admi­nistrere facilitetsaftaler – herunder udstedelse af certifikater for forsikringsdækning og be­regning af reguleringer. Derudover tilbyder Willis Towers Watson mæglerydelser til for­sikringsselskaber i forbindelse med placering af selskabernes genforsikring.

Herudover kan vi eller medlemmer af Willis Towers Watson Gruppen også indgå ser­viceaftaler med visse forsikringsselskaber om at designe og udvikle forsikringsprodukter til vores kunder. Med sådanne aftaler kan Willis Towers Watson modtage betaling fra forsikringsselskaberne for ydelserne ud over den provision, som Willis Towers Watson modtager i forbindelse med placering af kundens forsikringer.

Betaling for håndtering af administra­tive opgaver
Medlemmer af Willis Towers Watson Grup­pen kan acceptere visse former for betaling fra forsikringsselskaberne for håndtering af administrative opgaver i lande, hvor sådanne betalinger er lovlige samt overholder mar­kedsstandarder, der forebygger interesse­konflikter. Da forsikringsselskaberne inklude­rer administrative udgifter ved fastsættelse af deres præmie, vil den præmie, som bliver præsenteret for vores kunder, være uændret – uanset om Willis Towers Watson modtager betaling for håndtering af sådanne admini­strative opgaver eller ej. Hvis en kunde ikke ønsker, at Willis Towers Watson modtager betaling fra selskaberne for håndtering af administrative opgaver på virksomhedens forsikringer, vil Willis Towers Watson an­mode selskabet om at ekskludere kundens forsikringer fra en sådan ordning.

Som følge af provisionsforbuddet i Danmark, vil Willis Towers Watson Danmark aldrig acceptere nogen form for betaling fra noget som helst forsikringsselskab – nationalt og/eller internationalt – vedrørende kundens forsikringer. Al betaling til Willis Towers Wat­son Danmark er en ufravigelig del af samar­bejdsaftalen mellem kunden og Willis Towers Watson Danmark.

Klageansvarlig
Willis Towers Watson bestræber sig hele tiden på at sikre, at vores kunder er tilfredse og bliver rådgivet korrekt, men skulle der mod forventning vise sig at være utilfredshed med de ydelser, Willis Towers Watson har leveret, kan man rette henvendelse til Willis Towers Watsons klageansvarlige