Organisation
Willis' to forretningsområder Pension & Benefit og Skade & Risk Management sikrer optimal service gennem veludviklede kompetencer og en kundefokuseret serviceorganisation.
I korte træk er organisationen opbygget som beskrevet nedenfor:
Pension & Benefit
På pensions- og benefit-området får samtlige kunder tilknyttet et team af medarbejdere, der skal varetage alle opgaver i forbindelse med den løbende rådgivning og servicering af virksomheden og medarbejderne.
Et kundeteam består normalt af en key account manager samt en eller flere pensionsmæglere og pensionsrådgivere alt efter kundens størrelse. De enkelte team-medlemmer varetager forskellige opgaver, men fælles for dem alle er deres viden om, hvad der rører sig hos den enkelte kunde inden for de aftalte samarbejdsområder.
Efter behov kan teamet trække på andre af Willis' mange kompetencer for at løse aktuelle problemstillinger hos kunden.
Skade & Risk Management
På området for forsikringsskade og risk management er der ikke på samme måde behov for en decideret team-opbygning.
Willis udpeger en key account manager, der skal føre dialogen med kundens ledelse, og det er ham/hende, der bærer hovedansvaret for kundens tilfredshed med vores service på alle niveauer.
For at kunne yde en optimal rådgivning og service til vores kunder, trækker key account manageren efter behov på den viden, der gennem mange år er akkumuleret hos Willis' mange specialister.
Client Advocate®
Som supplement til den sædvanlige team-opbygning udpeges der efter behov en såkaldt Client Advocate. Hos Willis er en client advocate en seniorressource, der har særlig indsigt i vores største kunders problemstillinger og ikke mindst i den pulje af ressourcer, som Willis har til rådighed. En client advocate vil i forhold til vores kunder:
- Have indgående viden om kundens virksomhed.
- Konstant være på udkig efter særlige løsninger, der kan give endnu mere værdiskabende service.
- Være vidende om de globale ressourcer og kundens specifikke muligheder i Willis.
- Kunne gennemskue høj organisatorisk kompleksitet med henblik på at levere særligt tilpassede løsninger.
- Sikre, at de løsninger og den service, som Willis leverer, ikke blot opfylder, men gerne overgår kundens forventninger.
