Please install minimum flash player 8
Download at www.adobe.com

Om Willis

Hvem er Willis?
Willis er Danmarks største forsikringsmægler. Vi tilbyder uafhængig og kompetent rådgivning inden for alle aspekter af områderne Skade & Risk Management samt Pension & Benefit. 

Med kontorer i over 120 lande er Willis blandt verdens tre førende internationale forsikringsmæglerkoncerner.

Kundens mand
For Willis er den primære opgave at skabe overblik og søge unikke løsninger for vores kunder. Vi ønsker at være en stærk samarbejdspartner, og vores erfarne medarbejdere er dedikeret til at betjene vores kunder bedst muligt på tværs af afdelinger og lande.

For altid at kunne yde den bedste rådgivning har hver enkelt af vores kunder tilknyttet et udvalgt team, og Willis råder desuden over et bredt spektrum af specialister, som kan inddrages, så snart der viser sig behov for det.

Mod og innovation
I Willis tager vi vores position som landets største forsikringsmægler alvorligt, og vi er ikke bange for at gå forrest, når det gælder udviklingen på forsikrings- og pensionsmarkedet. Når vi kan se, at noget kan gøres bedre, så arbejder vi hårdt på at få forbedringerne realiseret i et samarbejde med selskaber og myndigheder.

Willis har blandt andet været dybt involveret i processen med at skabe større åbenhed omkring selskabernes priser og gebyrer, og Willis var det første mæglerhus, der indførte en række særlige forretningsprincipper, der skal sikre større gennemsigtighed for kunden.

Viden og engagement
I Willis er vi meget bevidste om, at vores kompetente og engagerede medarbejdere er vores største aktiv. Derfor gør vi meget ud af at give medarbejderne optimale betingelser for faglig dygtiggørelse og individuel karriereplanlægning. Samtidig har Willis altid været præget af en særlig korpsånd, som gør vores hus til en spændende og imødekommende arbejdsplads, hvor ansvar og fleksibilitet følges ad.

Willis ønsker fortsat at gøre en forskel og medvirke markant i udviklingen af pensions- og forsikringsmarkedet, og derfor er det afgørende, at medarbejdernes kompetencer hele tiden bliver opdateret og udfordret, og at nye dygtige medarbejdere finder Willis attraktiv som arbejdsplads. Kun på den måde kan vi kontinuerligt tilbyde vores kunder den bedste rådgivning indenfor forsikringsmægling og skadesforsikring.