Historie

Willis Towers Watson i Danmark
I mere end 30 år har Willis Towers Watson været igennem en rivende udvikling og er i dag det største forsikringsmæglerhus i Danmark med cirka 400 ansatte og fem kontorer fordelt over hele landet.

Assurandørgruppen
Willis Towers Watson er etableret i 1984 i Danmark under navnet Assurandørgruppen. Tre pionerer på et kontor i Randers blev over få år til otte kontorer i hele Danmark. I takt med at virksomheden voksede, blev de otte kontorer lagt sammen til fire store kontorer. Hermed samledes den fulde ekspertise og de rigtige kompetencer.

Skiftet til Willis International
I 1998 indledte Assurandørgruppen et samarbejde med den internationale forsikringsmæglerkoncern Willis Corroon Group, der købte 30 procent af aktierne. Året efter, i 1999, ændrede Willis Corroon Group navn på verdensplan til Willis Group Ltd., og samtidig ændrede Assurandørgruppen navn til Willis.

På New Yorks Fondsbørs
I 2001 blev Willis Group Ltd. registreret på New Yorks Fondsbørs. 
Willis Towers Watson er i dag repræsenteret med kontorer i mere end 120 lande.

Ejerforhold i dag
I 2004 solgte Willis de resterende 70 procent af aktierne til Willis Group Ltd. Med virkning fra den 5. januar 2016 har Willis og Towers Watson fusioneret globalt under navnet Willis Towers Watson.