UK Bribery Act 2010 og forsikringsdækning
Den 1. april trådte de nye engelske antikorruptionsregler, UK Bribery Act 2010 (BA), i kraft. Loven er ekstraterritorial, hvilket betyder, at et selskab kan retsforfølges i England, selv om bestikkelsen er foregået i et andet land, og selvom selskabet er udenlandsk.
Loven gælder alle selskaber, der udøver en del af deres virksomhed i Storbritannien, og det er derfor interessant at se nærmere på, hvilke konsekvenser loven har for danske selskaber.
En ny undersøgelse viser, at mere end en tredjedel af medarbejdere i større europæiske selskaber er villige til at betale "penge under bordet" for at vinde forretning, og undersøgelsen dokumenterer dermed, at bestikkelse og korruption i stigende grad har vundet indpas på det globale marked i kølvandet på den finansielle krise1.
Hvilke selskaber er omfattede?
BA gælder som udgangspunkt for britiske statsborgere og selskaber registreret i Storbritannien. Dog er lovens anvendelsesområde bredt defineret, da den desuden omfatter selskaber, som "udøver en del af deres virksomhed i Storbritannien". Det fremgår ikke klart, hvad der præcist forstås ved at "udøve en del af sin virksomhed i Storbritannien", men det antages, at skulle fortolkes udvidende, og loven vil derfor potentielt omfatte en lang række danske virksomheder, uanset at de ikke er hjemmehørende i Storbritannien.
Vi forventer, at engelsk retspraksis og engelske domstole med tiden vil kunne bidrage til en klarere fortolkning af lovens anvendelsesområde, og dermed hvad der konkret lægges til grund for en sådan vurdering.
BA gælder således i praksis al international forretning, og kan dermed få direkte konsekvenser for danske virksomheder, som via datterselskaber, agenter eller andre opererer i eller via Storbritannien.
Hvilke konsekvenser har det for selskabet?
Såvel enkeltpersoner som selskabet kan ifalde ansvar - sidstnævnte for ikke at føre tilstrækkelig tilsyn og sikre tilstrækkelige procedurer til at forebygge og undgå at bestikkelse finder sted.
Selskaber bør særligt være opmærksomme på, at BA udvider området for, hvad der kan betragtes som bestikkelse, da det er "hensigten", og ikke om der er opnået en effekt af bestikkelsen, der vurderes.
Derudover har det afgørende betydning for vurderingen af, om et bidrag betragtes som bestikkelse:
- Om der foreligger et legitimt forretningsformål
- Om selskabet har interne retningslinjer for "promotion" og "corporate hospitality" mv.
- Om der ageres i overensstemmelse med almindelige forretningsstandarder og normer indenfor de pågældende sektor osv.
Desuden er "facility payments", på dansk kaldet "smørelse", uden undtagelse ulovlig i BA, og der findes ingen særlige undtagelser, som det er tilfældet i amerikansk lovgivning, for facilitering af offentlige rutineopgaver, som for eksempel opnåelse af visum osv.
Konsekvenser for ledelsen og andre fysiske personer
Ledelsen er eksponeret for risici som følge af den nye lov, da den har det overordnede ansvar for at sikre, at virksomheden har tilstrækkelige compliance-programmer og procedurer med henblik på i videst muligt omfang at undgå at bestikkelse finder sted samt efterleve kravene i lovgivningen.
Fysiske personer og ledelsespersoner har derfor en individuel risiko for at ifalde ansvar, hvis der ikke er tilrettelagt tilstrækkelige procedurer i den pågældende virksomhed, og hvis disse ikke er eksekveret og implementeret på behørig vis. Et ledelsesmedlem kan i værste fald ifalde strafansvar på op til 10 års fængsel eller bøder af ubegrænset størrelse.
Hvad kan vi som selskab gøre for at undgå at ifalde ansvar?
Selskaber er via BA pålagt at forhindre eller forebygge, at personer, der handler på virksomhedens vegne, eksempelvis medarbejdere, agenter og samarbejdspartnere, giver bestikkelse - uanset om selskabet måtte være vidende derom, eller selv er involveret i bestikkelse.
Selskabet kan imidlertid undgå at ifalde ansvar, hvis selskabet kan bevise, at det har taget "tilstrækkelige foranstaltninger" til at søge at undgå bestikkelse. De nye regler gør det derfor nødvendigt for de danske selskaber, der er eksponeret for at ifalde et ansvar efter engelsk lovgivning, at udarbejde eller opdatere interne retningslinjer og procedurer inden 1. juli 2011 for at kunne dokumentere, at de aktivt forsøger at forhindre og forebygge bestikkelse. Selskaber bør derfor fastsætte og implementere regler og politikker om bestikkelse, herunder at sørge for at kommunikere selskabets politik om bestikkelse internt på alle niveauer, samt eksternt til interessenter som kunder og leverandører.
Det engelske justitsministerium har offentliggjort en vejledning, hvoraf det fremgår, at selskaberne som minimum bør sørge for:
- Tilstrækkelige foranstaltninger - risikoen for at ifalde ansvar kan være branchespecifik, men der er andre forhold, som kan være med til at øge risikoen for eksempel ved aktiviteter som køb og salg af virksomheder, ageren på visse udenlandske eksportmarkeder (f.eks. Rusland og Grækenland)2 m.v. Selskaber bør tilpasse deres procedurer til konkrete risici. I vurderingen af om virksomheden har indført tilstrækkelige foranstaltninger lægges der også vægt på, hvad virksomheden har gjort for at implementere foranstaltningerne.
- Ledelsesengagement - sikre og fostre etisk adfærd, udvise nul-tolerance, kommunikere eksternt såvel som internt om holdning til bestikkelse og uetiske adfærd m.v.
- Risikoidentifikation og -håndtering - løbende vurdering af selskabets eksponering i forhold til dets aktiviteter, for eksempel i forhold til de lande selskabet opererer i, sektor/branchen, partnerskaber osv.
- Due diligence - selskabet bør fastsætte procedurer for screening af personer, der agerer for eller på vegne selskabet, samt som en del af HR-procedurer i forhold til ansættelse og indføje anti-bestikkelses klausuler i ansættelseskontrakter.
- Kommunikation og træning - selskabet skal sikre, at alle er bekendte med politiken - både eksternt og internt.
- Overvågning og evaluering - selskabet bør foretage tilpasninger til nye forhold og eventuel negativ omtale, samt løbende overvåge om bestikkelse finder sted og om de interne retningslinjer overholdes, herunder især monitorere kvitteringer for gaver og andet.
Eksempler på sager om bestikkelse
En ny undersøgelse af uetisk forretningsførelse viser, at mere end en tredjedel af medarbejdere i større europæiske selskaber er villige til at betale penge under bordet for at vinde forretning.
Undersøgelsen viser, at en stor andel af de ansatte i Grækenland (44 %) og Rusland (39 %) er parate til at bestikke, mens kun 6 % af de ansatte i Norge er villige til at bestikke sig til en økonomisk eller anden fordel. Sverige placerer sig blandt de lavest rangerende lande, når det kommer til ansattes accept af uetisk adfærd, men undersøgelsen viser også, at hver femte leder i Sverige er villig til at bestikke sig til merforretning eller fastholdelse af kunder2.
Undersøgelsen dokumenterer med andre ord, at bestikkelse og korruption i stigende grad vinder indpas i hele verden
Der findes flere eksempler på selskaber som har været indblandet i bestikkelsessager:
- Johnson & Johnson idømmes 70 mio. USD i bøde - I april 2011 idømmes virksomheden USD 70 mio. i civile bøder og bødestraf for blandt andet at have bestukket en række europæiske læger i Grækenland, Polen og Rumænien, og for at have bestukket sig til humanitære forsyninger i Irak. Forholdet blev opdaget ved en omfattende amerikansk offentlig undersøgelse af korruption i relation til oversøisk markedsføringspraksis i lægemiddelindustrien.
- Italiensk selskab forbydes at opretholde driften som følge af anklage - I en nyere sag fra Italien fik et selskab, hvor ledelsen var anklaget for at have betalt bestikkelse til en række udenlandske embedsmænd, forbud mod at opretholde driften. Retten fandt, at både når der er tale om bestikkelse indenfor landets grænser, og i tilfælde hvor der er tale om EU institutioner eller embedsmænd i ikke europæiske lande, giver italiensk ret mulighed for at forbyde en virksomhed at drive forretning, mens undersøgelser pågår. Sagen illustrerer, at det ud over direkte økonomiske og kommercielle omkostninger kan få store indirekte konsekvenser for en virksomhed, der ikke handler i overensstemmelse med reglerne om antikorruption.
- Svensk ejendomsselskab modtager bestikkelse af entreprenør - I april 2011 bliver den administrende direktør for et kommunalt ejendomsselskab idømt seks måneders fængsel for bestikkelse i en sag, der er udløst af, at direktøren for selskabet Poseidon angiveligt har modtaget 24 tons mursten uden beregning til en værdi af minimum 85,000 svenske kroner ($13,500) fra en entreprenør. Domstolen fandt det bevist, at direktøren havde handlet groft uetisk ved at modtage murbrokkerne med det formål at behandle entreprenøren mere gunstigt fremadrettet3.
- Stålrørsfabrikanten Tenaris forliger 9 millioner USD i bøder - Selskabet har angiveligt bestukket embedsmænd fra Usbekistan til lukrative ordrer om transport af olie og naturgas, og ifølge den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) øget sin indtjening med næsten $5 millioner som følge af bestikkelsen.
- Den indiske regering i korruptionsskandale - Indiens tidligere kommunikationsminister fratræder sin stilling efter angiveligt at have svindlet for et omfattende beløb i indiske rupees svarende til 200 millioner kroner, hvorefter øverste chef for den myndighed, som regeringen har nedsat til at bekæmpe korruption, efterfølgende fratræder sin stilling efter anklager om modtagelse af bestikkelse. Samtidig kritiseres regeringen for en række korruptionssager, hvor flere ministre og ledende medlemmer af partiet er involveret, og de omfattende korruptionsaffærer har betydet tab for statskassen i et hidtil anslået omfang af milliarder af dollar.
- Philips bestikker sig til hospitalsordrer - Tre tidligere ledelsesmedlemmer i Royal Philips NV afskediges i 2007 grundet påstand om bestikkelse i forbindelse med en række hospitalsordrer. Interne undersøgelser pågår i øjeblikket for at udrede, hvorvidt den amerikanske korruptionslovgivning er overtrådt, men har indtil videre vist, at de tre medlemmer har tilbudt betaling af økonomisk godtgørelse til 16 hospitalsdirektører med det formål at sikre sig leverancer af hospitalsudstyr. Philips frygter, at sagen kan få lige så vidtrækkende konsekvenser som det var tilfældet i Siemens AG, der i 2008 forligede en bestikkelsesskandale med de amerikanske og tyske myndigheder med et samlet krav på 1,6 milliarder dollars.
- Lindsey Manufacturing Company bestikker mexikanske embedsmænd via mellemmand - Lindsey Manufacturing Company, to ledelsesmedlemmer og en mexikansk mellemmand er anklaget for at have iværksat og udført en bestikkelsesplan, som involverede bestikkelse af mexikanske embedsmænd. Mellemmandens arbejde bestod i at indgå kontrakter for Lindsey med det mexicanske statsejede energiselskab CFE, og modtog som betaling herfor 30 % i provision, hvoraf det var aftalt, at en del at dette vederlag skulle bruges til at bestikke embedsmænd i CFE. De idømte ledelsesmedlemmer i Lindsey risikerer op fem års fængsel og mere end 250.000 dollars i bøde hver, mens mellemmanden risikerer op til 20 års fængsel for hvidvaskning af penge og en bøde på mere end 100.000 dollars.
Forsikringsdækning
Der findes desuden eksempler på forsikringsdækning af bestikkelse! Tilbage i 2009 forligte forsikringsselskabet Allianz m.fl. en sag mod ledelsen og tidligere ledere i tyske Siemens AG med udbetaling på EUR 100 mio. Pengene blev udbetalt på ledelsesansvarsforsikringen, da der på grund af ledelsens viden om, og i visse tilfælde direkte medvirken til, bestikkelse, var blevet lagt sag an mod ledelsen, som angiveligt betalt smørelse til embedsmænd i udlandet med henblik på at tegne kontrakter hos Siemens frem for konkurrenterne.
Willis FINEX har undersøgt hvorvidt krav mod sikrede personer efter BA vil være dækket under ledelsesansvarsforsikring.
Flere forsikringsselskaber tilbyder dækning af civilretlige bøder. Dækning af bøder under BA afhænger således af, hvorvidt bøden anses for civil eller strafferetlig. I tilfælde af, at der er tale om en civilretlig bøde, vil der være dækning, hvis man samtidig vurderer at bøden er forsikringsbar. Der er altså nogen usikkerhed om omfanget af forsikringsdækning for bøder under BA og dækning vil bero på en konkret vurdering i den individuelle sag.
På en ledelsesansvarsforsikring vil sagsomkostninger, herunder omkostninger til advokatbistand, retsforfølgelse og udlevering af forsikrede personer, være dækket ved et dækningsberettiget krav. Ud over de økonomiske konsekvenser er der også kommercielle og imagemæssige konsekvenser. En ledelsesansvarsforsikring kan også dække omkostninger til genoprettelse af renommé alt afhængig af de konkrete forsikringsbetingelser ved skader på sikrede personers ry eller rygte.
1. Ernst & Young - European Fraud, 2011
2. http://www.thelocal.se/33998/20110526/#
3. http://www.thelocal.se/33466/20110428/
|