Udviklingen på de finansielle markeder i 2009

I 2008 var vi ude for den værste finansielle krise siden depressionen i 1930'erne, og 2009 blev året, hvor verden oplevede den alvorligste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Aldrig før i efterkrigstiden har verden under ét set en decideret BNP-mæssig tilbagegang (ca. -1 %-point). Året 2009 blev dog ikke desto mindre et super investeringsmæssigt år, men investorerne skulle meget igennem, før markedet rettede sig i starten af marts.

Hård start på 2009
I starten af 2009 hang der fortsat sorte skyer over den globale økonomi, og der var frygt for den anden store depression. Det resulterede i, at risikofyldte aktiver fortsatte med at falde kraftigt i starten af 2009, hvor ledende aktieindeks, som tyske Dax og amerikanske S&P 500, faldt med ca. 25 % frem til starten af marts. Kina var en af undtagelserne, hvor banksektoren ikke var så hårdt ramt, og den kinesiske regering var tidlig ude med massive hjælpepakker. Det betød, at kinesiske aktier ligefrem steg med ca. 15 % frem til starten af marts, hvor amerikanske og europæiske aktier faldt kraftigt.

 

Hjælpepakkerne virkede
Efterhånden så man de første tegn på, at de massive hjælpepakker fra centralbankerne og regeringerne begyndte at virke. De første tegn på bedring, hvor blandt andet ledende tillidsindikatorer overraskede positivt, blev døbt "grønne skud", men der var stadig stor usikkerhed om skuddene ville blomstre eller blive til ukrudt.

De positive signaler flyttede fokus fra depression til recession, hvilket aktie- og kreditmarkederne nød godt af. Hen over sommeren blev det dog klart, at "de grønne skud" ikke visnede igen, og mange lande kom allerede ud af recession i 3. kvartal især hjulpet af midlertidige faktorer som lagerdynamik samt både subsidieret boligkøb og bilkøb.

Utraditionelle værktøjer
Centralbankerne anvendte utraditionelle værktøjer som 0-renter og kvantitative lempelser i forskellige obligationstyper, og det fik bankernes balancer til at eksplodere. Modsat tidligere tiders krigsøkonomier var formålet dog ikke at monetarisere den offentlige gæld, men blot at supportere kreditmarkedet.

Tiltagene var rettet både mod den korte ende af rentekurven og den lange ende af rentekurven: den korte ende for primært at opbløde frysningen af interbankmarkedet og den lange ende for at afhjælpe (re)finansieringen på boligmarkedet. Foreløbig ser det ud til, at centralbankerne har anvendt den rette medicin, da inflationen overhovedet ikke har været et problem i 2009.

Den globale økonomi tog i løbet af sommeren og efteråret stadig meget godt imod disse ekstremt utraditionelle indgreb og befandt sig gradvist i et miljø med forbedrede vækstudsigter, rigelig likviditet, lave renter og faldende inflation. Det var stærk ammunition til alle aktivklasser, der nød godt af denne medicin, der samtidig også blev styrket af de massive finanspolitiske tiltag verden over.

På trods af en hård start på året blev 2009 et ekstremt godt afkast-år for stort set alle aktivklasser, hvor stats- og realkreditobligationer måtte nøjes med moderate afkast.



Morten Linde Sørensen
mls@willis.dk