Finanslovsforslag for 2012
Den nye regering har fremlagt sit forslag til finanslov for 2012.
Et af elementerne er, at fradragsretten for indbetaling på ratepension reduceres til 55.000 kroner årligt.
Der indgår flere forslag, som vil berøre medarbejderes løn, pension med mere, men denne artikel omhandler alene forslaget om reduceret indbetaling på ratepension.
Hvem berøres af forslaget?
Alle personer der indbetaler mere end 55.000 kr. årligt til en ratepension, bliver omfattet af denne regel.
Taler vi om medarbejdere, der får trukket til deres pensionsordning via lønnen, udgør grænsen på grund af AMB 59.782 kr. årligt, hertil skal lægges udgiften til forskellige forsikringsdækninger, typisk mellem 1 procent til 1,5 procent af lønnen. For mange vil grænsen derfor ligge omkring 65.000 kr. årligt.
Hvad gør man, hvis man bliver omfattet?
- Man kan øge indbetalingen på en livrente – her er intet maksimum.
- Man kan vælge at indbetale til kapitalpension - her er det muligt at indbetale yderligere op til 46.000 kr. årligt (2011).
Hvilken konsekvenser har forslaget?
På firmapensionsområdet forventer vi, at pensionsselskaberne automatisk vil overføre den del af indbetalingen, der overstiger 55.000 kr. til en livsvarig livrente.
Vi har derfor valgt at belyse konsekvenserne ved at skifte fra finansiering af pensionsydelsen via rateopsparing alene til en finansiering via kombination af rate- og livrenteopsparing.
Konsekvensen af lovforslaget vil være, at den pensionsydelse, som medarbejderen havde forventet at modtage via rateopsparingen alene, vil blive reduceret.
Årsagen til, at en kombination af ratepension og livrente medfører en mindre pensionsudbetaling, er, at en livrente er beregnet til at skulle udbetales i længere tid end en ratepension med 10, 15 eller 20 års udbetalingsperiode. Da indbetalingen og dermed opsparingens størrelse er den samme ved pensionsalderen i begge situationer, vil udbetalingen være mindre, når de samme penge skal spredes ud over en længere årrække.
Den livrente, der benyttes i udregningerne nedenfor, har en beregnet gennemsnitlig udbetalingsperiode på 22 år.
Vi forudsætter en indbetaling på 15 procent af en løn på 500.000 kr. over 25 år:
| Rateudbetaling antal år | 10 | 15 | 20 |
| Forventet udbetaling efter nuværende regler | 100 % | 100 % | 100 % |
| Udbetaling efter lovforslag | 89 % | 94 % | 99 % |
| Pensionsudbetaling reduceret med | 11 % | 6 % | 1 % |
Har man en højere løn end de 500.000 kr. vil konsekvenserne være større (altså en lavere årlig udbetaling). Omvendt, er lønnen lavere end 500.000 kr., er konsekvenserne af lovforslaget mindre.
Er det godt for de kommende pensionister?
Alt andet lige er der en fleksibilitet, der vil forsvinde, og valgmulighederne bliver mindre.
Men set i et større perspektiv er det Willis' vurdering, at en kombination af livrente og rateudbetaling er en rigtig god kombination. Det sikrer mulighed for at planlægge en høj udbetaling i startfasen af pensionisttilværelsen samtidig med, at en udbetaling er sikret til man dør.
De fordele tilvejebringes kun ved kombinationen af de to produkter, hverken ratepensionen eller livrente alene kan skabe denne mulighed.
Et livrenteprodukt købes i dag med 100 procent sikkerhed for, at arvingerne får pengene, hvis man dør inden pensionstidspunktet.
Når livrenten skal udbetales, er den forsynet med en garanti, der sikrer udbetaling i minimum 12 år, så de efterladte er sikret i udbetalingsperioden.
Husk: Frit valg af rentemiljø
Alle selskaber tilbyder mulighed for at kunne spare op i markedsrenteprodukter, så der er frit valg mellem gennemsnitsrente- og markedsrentemiljøerne.
En livsvarig livrente giver ikke fradrag i folkepensionens grundbeløb, så på dette område er den helt identisk med en ratepension.
Betydning for pensionsopsparingsmarkedet
Det er Willis' vurdering, at dette lovforslag primært vil få betydning for den private pensionsopsparing. Men når det er sagt, vil danskere stadig have behov for pensionsopsparing, på grund af øget levetid og ønske om en god økonomi som pensionist. Dette behov fjernes ikke via dette lovforslag.
Det forventes ikke at få nævneværdig betydning for firmapensioner. Den automatiske overførelse til en livrente af det overskydende beløb, løser den tekniske udfordring, og det er Willis' vurdering, at medarbejderne begynder at fokusere mere på den livsvarige livrentes kvaliteter, når produktet indgår i en kombination med en ratepension, og de dermed ender med en meget fornuftig samlet løsning.
Som alternativ til livrenteopsparing kan en opsparing i en kapitalpension være en mulighed. Hvad der vil være bedst, afhænger af kundens ønsker og indtægtsforhold (topskat eller ikke).
Lægger man vægt på en livslang udbetaling eller en planlagt forbrugsperiode af sin ratepension over 20 år, er livrenten det sikre valg. Havde man planlagt en forbrugsperiode på 10 eller 15 år af sin ratepension, er kapitalpension et godt alternativ.
Det er et forslag
Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på, at der alene er tale om et finanslovsforslag, som skal vedtages i folketinget, inden de nye regler vil være gældende.
|