Borgerlige uroligheder

Som følge af de seneste uroligheder i London har mange nærlæst deres forsikringsdækning – både de uheldige privatpersoner og virksomheder som fik ejendele beskadiget, og de som gik fri, men tænkte: hvad nu hvis det skete for mig?

Generel forsikringsdækning
Vi vil her skitsere den generelle forsikringsdækning for virksomheder. Som udgangspunkt skal det fastlægges, om de givne omstændigheder kan betegnes som:

• Optøjer
  Willis' beskrivelse: Typiske en eller flere der laver ballade, altså mindre isolerede og kortvarige hændelser. Typiske eksempler er almindelige storby-episoder, hvor der udøves hærværk, tyveri og afbrænding af biler og containere.
  Dækning: Standardforsikringer dækker generelt brand og indbrud uden problemer, hvorimod hærværk kun dækkes, hvis det sker i forbindelse med dækningsberettiget skade – f.eks. indbrud. Individuelle forsikrings-programmer vil som hovedregel dække hærværk uanset årsag og sammenhæng.

• Borgerlige uroligheder
  Willis' beskrivelse: Oftest mange mennesker der via civil ulydighed protesterer og forårsager skade på mennesker og ejendom. Er mere alvorlige og mere langvarige end optøjer.
  Dækning: Standardforsikringer undtager borgerlige uroligheder, hvorfor det er vigtigt, hvordan der skelnes mellem almindelige optøjer og egentlige borgerlige uroligheder. Individuelle forsikringsprogrammer vil oftest give dækning for borgerlige uroligheder enten i form af en begrænset undtagelse (civil commotion) eller som en udvidelse specifikt for tyveri og plyndringer, der kan opstå i forbindelse med urolighederne. Brand vil dog være omfattet uanset årsag. Det er mest sandsynligt, at urolighederne i England i august i år kan betegnes som borgerlige uroligheder, idet urolighederne varede 8 dage, involverede flere byer, mange tusind deltog og mere en 3.000 blev anholdt, 5 døde og ca. 200 blev såret.

• Opstand, oprør, revolution og borgerkrig
  Willis' beskrivelse: En mere alvorlig situation end uroligheder, og hvor borgerkrig defineres som en organiseret væbnet kamp mellem indbyggere i samme stat.
  Dækning: Som udgangspunkt er der ingen dækning under hverken standardforsikringer eller individuelle forsikringsprogrammer. Særlig forsikring kan tegnes, hvis der er behov for det. Der kan være interesse-konflikter i definitionen af, om det er borgerlige uroligheder (riots) eller ej. I England var myndighederne f.eks. meget påpasselige med at bruge ordet "riots", for hvis uroligheder kategoriseres som "riots" giver det skadelidte og forsikringsselskaber ret til at søge myndighederne om erstatning.

Lande med lovgivning på området
Lande som England, Australien, USA og Canada har, eller har haft, lovgivning på området af historiske årsager. I 1700- og 1800-tallet var det ikke ualmindeligt med uroligheder, der kan betegnes som opstand, optøjer og plyndringer.

Lovgivningens hovedformål var dels at regulere myndighedernes brug af magt til at stoppe optøjerne, og dels at definere hvilken straf deltagerne kunne ifalde. Men lovgivning har også omhandlet mulighederne for at tegne forsikring eller etablering af en offentlig administeret pool til finansiering af skaderne.

Danmark har ingen offentlig ordning
Danmark har ingen offentlig ordning, der kan dække tab opstået ved uroligheder, og er skaderne ikke omfattet af forsikring, må skadelidte selv finansiere tabet.

Branden hos Sony
Den største enkeltskade kan vise sig at være branden i Sony' distributionslager i Enfield i England, hvor et lager til en anslået værdi af 80 millioner gik op i flammer. Øjenvidner har rapporteret om forudgående plyndringer af lageret. Forsikringsselskabet er oplyst til at være Royal SunAlliance.