Beredskabsforsikring – nyt forsikringstilbud
Voldsomme ulykker
Igennem den senere tid har vi set en række voldsomme ulykker blandt skoleelever: kæntringsulykken i Præstø, en elevs pludselige dødsfald i skoletiden, en elevs selvmordsforsøg i skoletiden samt en elev, der blev voldsomt forbrændt på en lejrtur.
Nyt forsikringsprodukt
På baggrund af disse tragiske ulykker har Willis udviklet et helt nyt forsikringsprodukt, en beredskabsforsikring, da vi har konstateret et behov for psykologisk krisehjælp, kommunikationsrådgivning samt hjælp til genopretning af renommè i forbindelse med en kritisk situation.
Aktivering af forsikringen
Forsikringsdækningen vil blive aktiveret, når en af følgende begivenheder sker i skoletiden:
- Ulykker der har kostet menneskeliv, eller hvor der har været overhængende fare for menneskeliv
- Fysisk vold med alvorlig tilskadekomst mod ansatte eller elever
- Pludselige dødsfald hos ansatte eller elever
- Pædofilisager der bliver anmeldt til politiet (den anklagede er ikke omfattet)
Dækningsomfang
Beredskabsforsikringen indeholder følgende dækninger:
- Psykologisk krisehjælp – maksimum otte behandlinger pr. person og i alt 100.000 kr. pr. år
- Kommunikationsrådgivning – mulighed for at få rådgivning op til 100.000 kr. pr. år
- Genopretning af renommè – mulighed for at anvende denne ydelse op til 50.000 kr. pr. år
Forsikringens pris
Forsikringens pris afhænger af, hvor mange skoler der er tilmeldt:
- 2.700 kr. for mellem 60 og 100 tilmeldte skoler (det er prisen p.t.)
- 2.500 kr. for mellem 101 og 200 tilmeldte skoler
- 2.300 kr. for over 200 tilmeldte skoler
Den maksimale erstatningsudgift kan ikke overstige 15 mio. kr. pr. år for denne kollektive forsikring, og der er en selvrisiko på 5.000 kr. pr. hændelse.
Nedenfor kan du downloade en tilmeldingsblanket, som du skal udfylde og returnere til Willis, hvis du ønsker en beredskabforsikring.
