Beregn konsekvenserne af de nye efterlønsregler
Willis har tidligere informeret om de nye efterlønsregler i Pensionsnyt nr. 52 januar 2012:
Vi får mange henvendelser fra medarbejdere med spørgsmål om, hvordan de nye regler påvirker deres konkrete situation og ikke mindst, hvad der vil være det mest fordelagtige for dem at gøre.
Skal jeg blive i efterlønsordningen?
Det store spørgsmål er: ”Skal jeg melde mig ud af efterlønsordningen, eller skal jeg blive i efterlønsordningen?”
Willis har tidligere givet nogle ”tommelfingerregler” omkring efterløn, men ved nærmere analyser må vi konstatere, at de er for forenklede. Der er rigtig mange parametre, der har indflydelse på det endelige resultat, og derfor kan man ikke svare entydigt på spørgsmålet. Vi må konkludere, at det er helt individuelt, hvad der bedst kan svare sig.
Regneprogram
Willis har udviklet et regneprogram, som vi har valgt at gøre tilgængeligt for vores kunder i en ”light” udgave.
Her er det muligt at få regnet de økonomiske konsekvenser igennem, og på den måde kan den enkelte skabe sig et overblik over, hvad der er mest fordelagtigt at gøre.
Klik på beregneren – programmet ligger i Excel.
Har du spørgsmål til brugen af programmet eller til din efterløn, er du velkommen til at kontakte Willis på adressen: senior@willis.dk. Husk at skrive e-mail og telefonnummer, og vi vil kontakte dig.
