Er kommunerne klar til historisk byggefest?
Regeringen har lagt op til en historisk byggefest med en investering på 20,3 milliarder kroner. I Berlingske fredag 27. januar stod der blandt andet:
"Byråd og borgmestre har lagt op til en historisk byggefest i år med planlagte investeringer for 20,3 milliarder kroner. Det er næsten fem milliarder mere end det, som blev aftalt med den daværende VK-regering i sommer, og lidt mere end Kommunernes Landsforening (KL) skønnede i oktober, da budgetterne for 2012 blev vedtaget. Det er et historisk højt niveau og en videreindførelse af det høje niveau, som kommunerne forventer at realisere i 2011, skriver KL om budgettallene, der er opgjort af Danmarks Statistik."
Overblik over alle byggerisici
Inden byggefesten for alvor går i gang, er det vigtigt, at både kommune og bygherre har overblik over alle byggerisici inden byggesagen sendes i licitation. Her tænker vi blandt andet på byggekontrakter og forsikringsdækning for henholdsvis de udførende entreprenører og ikke mindst bygherrerådgiveren.
Ikke dækket på årsentreprisen
En større byggekontrakt, der indholder komplekst arbejde, er normalt ikke dækket på kommunens årsentreprise, og der skal derfor indhentes særskilt forsikring.
Rådgiveransvarsforsikring
Kommunen skal også sikre sig, at bygherrerådgiver har etableret en rådgiveransvarsforsikring, og at der ikke er foretaget uhensigtsmæssige ansvarsfraskrivelser.
Gråzoner
De udførende entreprenører kan etablere all-risk dækning og en dækkende ansvarsforsikring for det udførende arbejde. Men her kan der opstå gråzoner i dækningsomfanget, hvilket betyder, at bygherren ikke altid er dækket godt nok ind på policerne, og derfor kan ende i en kedelig ”tvist” med de involverede parter i byggeprojektet, hvis der skulle ske en skade på byggesagen.
Nyt forsikringsprodukt
Heldigvis går det godt i de fleste byggesager, men det sker, at vi oplever større byggeskader, hvor de involverede parter ikke kan blive enige om ansvaret for den pågældende skade. Willis har i den forbindelse udviklet et helt nyt forsikringsprodukt, som etableres af bygherren, og forsikringen omfatter alle de involverede parter. Det er helt usædvanligt, at en all-risk forsikring nu kan meddække rådgiveren, da de altid er undtaget af en byggeforsikring (all-risk).
Én forsikring for hele byggesagen
Det betyder, at der kun etableres én forsikring for hele byggesagen hos ét forsikringsselskab, og forsikringen omfatter alle risici og involverede parter under projektet. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, der tilbyder produktet, da det stadig er meget nyt på forsikringsmarkedet.
Willis vil anbefale det nye produkt til større komplekse byggeprojekter, og dermed forsøge at eliminere de byggerisici vi til dagligt ser i forbindelse med rådgivning af vores kunder.
Er din kommune interesseret i at høre mere om produktet, er du velkommen til at kontakte din daglige forsikringsmægler hos Willis.
