Skadebehandling
I takt med, at stat, regioner og kommuner i større omfang selvforsikrer eller vælger høje selvrisici, opstår behovet for at administrere og behandle de skader, som forsikringsselskaberne traditionelt har behandlet.
Willis kan tilbyde at behandle og administrere alle skadetyper. Vores medarbejdere repræsenterer kompetencer inden for tingskade, jura, teknik og forsikringsmatematik.
Tingskader
Stat, regioner og kommuner, der primært er selvforsikrede eller har høje selvrisici, finansierer skaderne igennem interne puljer og en intern forsikringspolitik. Herved opstår der behov for hurtig og korrekt behandling af blandt andet bygnings- og løsøreskader.
Ansvarskrav
Skaderne kan være komplekse og skadebehandlingen forudsætter derfor erfarne og veluddannede medarbejdere. Willis kan tilbyde bistand inden for erhvervs-, produkt-, patient- og professionelt ansvar. Endvidere kan vi bistå med regreskrav i de situationer, hvor der er en skyldig modpart.
Arbejdsskader
Selvforsikrede instanser har regnskabsmæssig pligt til at synliggøre og dokumentere fremtidige forpligtelser. Derfor er hjælp til skadebehandling og udbetaling af erstatninger af stor betydning. Willis har kompetencer, der både besidder faglig viden og mange års praktisk erfaring i skadebehandling. Via hurtig diagnosticering, visitering og rehabilitering kan det sikre, at medarbejderne kommer hurtigere tilbage til arbejdet.
Skadestatistikker
Staten, regionerne og kommunerne har brug for statistikker over såvel dækkede som ikke dækkede skader. Disse statistikker giver overblik og er et uvurderligt redskab i risikostyringsarbejdet. Willis udarbejder kvartårlige statistikker og kommenterer udviklingen inden for de enkelte brancher og anviser mulige løsninger med henblik på at minimere udgifterne til skader.
Elektronisk anmeldelse af alle skader
Willis stiller et system til rådighed, hvor alle typer af skader kan anmeldes elektronisk. Her er der også mulighed for, at staten, regionerne og kommunerne selv kan trække de statistikker, der måtte ønskes.
