Ejendomsadministratorer
En god forsikringsløsning indebærer meget mere end selve forsikringsaftalen. Den omfatter også registrering, håndtering og service.
Derfor er det vigtigt, at vores kunder både sparer penge på forsikringspræmien og samtidig opnår lavere administrationsomkostninger og mindre tidsforbrug på forsikring.
Administrationen bliver nemmere
Willis sikrer, at ejendomsadministratorers særlige forhold tilgodeses, og at der er et højt fokus på rentabel drift og sikkerhed for aktiverne, når der etableres forsikringer.
Willis har udarbejdet værktøjer, standarder og løsninger, specielt udformet til administratorens behov med henblik på nem og sikker administration samt sikkerhed for, at både pris og kvalitet er optimal.
Rådgivning om vedligeholdelse og skadeforebyggelse
Willis er som forsikringsrådgiver på ejendomsadministratorens side og er til rådighed med løbende bistand vedrørende vedligeholdelse og skadeforebyggelse, så ejendommen opnår den mest gunstige økonomi på dette område set over en årrække.
Enkel håndtering af skadesituationer
Skader anmeldes til Willis, der sørger for registrering og anmeldelse. Ejendommene, udlejer og bestyrelser i andels- og ejerforeninger er således sikret hurtig hjælp i skadessituationer. Willis følger op på, at skader opgøres korrekt og træder til, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser mellem forsikringsselskabet og forsikringstager.
Optimering af driftsøkonomien
Ejendomsadministratorerne oplever endvidere en optimeret driftsøkonomi for ejendommene, ligesom de opnår sikkerhed for, at kundernes værdier kan genskabes efter skade, og et eventuelt huslejetab/driftstab minimeres.
Alt i alt bliver både udbud og den daglige forsikringsadministration lettere med Willis som mægler – samtidig er der ofte mange penge at spare.
