Willis tilbyder helhedsorienteret rådgivning om relevante forsikringsløsninger til DVCA-medlemmer.


Velkommen til Willis’ hjemmeside for DVCA-medlemmer, hvor vi vil give jer en introduktion til Willis’ forsikringsløsninger til private equity og venture capital-branchen.

Risikoeksponering for DVCA-medlemmer
I de seneste år har vi også i Danmark oplevet et stigende antal sager vedrørende formuetab, herunder ledelsesansvar og professionelt ansvar. Flere af disse sager involverer private equity og venture capital-firmaer. Sådanne sager indebærer ofte erstatningskrav mod firmaet for mangelfuld eller fejlagtig rådgivning – og også erstatningskrav mod ledelsesmedlemmer personligt i situationer, hvor virksomheden er økonomisk trængt.

Private equity og venture capital-firmaers risiko for at blive mødt med erstatningskrav har i en tid med stigende afkast været minimal. Det nuværende klima på de finansielle markeder og den generelle økonomiske situation – kombineret med det øgede fokus på corporate governance – har dog fået risikoen for, at der rejses erstatningskrav mod private equity og venture capital-firmaer og dertil knyttede puljer/funds samt de fysiske personer deri til at accelerere hastigt. Investorer og aktionærer (eller obligationsejere) leder i stigende omfang efter et sted at placere ansvaret for tab. Derfor er venture- og kapitalfonde og managementselskaber nu i større omfang eksponeret for store formuetab, hvis en investering slår fejl. Se eksempler fra praksis her.

De krav, ledere i venture- og kapitalfonde samt managementselskaber typisk bliver mødt med, er begrundet i ledelsesansvar og rådgiveransvar.

Forsikringsdækning af DVCA-medlemmer i forhold til ledelsesansvar og professionelt ansvar
For at afdække – og dække – risici bedst muligt anbefaler Willis, at man i firmaets risk management-politik såvel som i personlig risk management tager stilling til forsikringsmulighederne.

Willis anbefaler som udgangspunkt altid, at forsikringsløsninger tager højde for de særlige strukturer og risici, der gør sig gældende i en branche på grund af retslige og økonomiske forhold. Ud over at være udviklet til branchens særlige risici og strukturer kan det generelle forsikringsprodukt skræddersyes til de konkrete forhold, så dækningen tilpasses individuelle forhold.

I private equity og venture capital-branchen bør man tage udgangspunkt i en forsikringsløsning, der dækker både ledelsesansvar og rådgiveransvar plus virksomhedskriminalitet. En sådan forsikringstype kaldes på forsikringssprog VCPE (eller PEP – Private Equity Protector)-forsikring.

Hvorfor anvende Willis som rådgiver?
Willis' FINEX-afdeling har på grundlag af mere end 10 års erfaring med denne forsikringstype opbygget stor ekspertise inden for VCPE/PEP og med private equity og venture capital-branchen.

Willis har udviklet egne forsikringsbetingelser, der forbedrer VCPE/PEP-standardbetingelserne på relevante og væsentlige punkter. Vi har også udviklet fordelagtige forsikringsløsninger til porteføljevirksomheder.

Der er mere information om VCPE/PEP-forsikring, herunder forsikringsbetingelser, udvidelser og undtagelser her.

Du finder yderligere information om forsikringsløsninger til porteføljevirksomheder her.

I det vedhæftede spørgeskema kan du se, hvilke oplysninger vi skal bruge for at vurdere risici og etablere en individuelt tilpasset forsikringsløsning til dig.

Er du interesseret i at høre mere om fordelene ved at anvende Willis?
Så er du meget velkommen til at kontakte os.