Please install minimum flash player 8
Download at www.adobe.com

Vores kultur

Willis er en virksomhed, hvor vi har for vane, at tingene skal gå stærkt. Vi har mange udfordringer hver dag i relation til at rådgive og servicere vores kunder.

Med mange kunder følger også mange opgaver - og vi forsøger konstant at være på forkant, også i relation til at udvikle ydelser og produkter, vores kunder kan have glæde af.

Proaktive og innovative medarbejdere
Det er en stor del af vores kultur at være proaktiv og innovativ. Det kræver, at vi hele tiden er villige til at forandre os.

Dygtige medarbejdere giver tilfredse kunder
Vores rødder er i høj grad salgsorienterede. Det betyder, at vi har en virksomhed, som har stort fokus på vores kunder og vores resultater.

Til gode resultater hører også, at vores kunder er tilfredse med os på lang sigt - og at vi har gode ledere, som forstår at anvende og udvikle de mange kvalificerede ressourcer, vi har i form af vores dygtige medarbejdere.

Trivsel skaber resultater
Et optimalt samspil mellem virksomhed og medarbejder giver efter vores mening de mest tilfredse medarbejdere, og det er i høj grad afsættet for at kunne være den "High Performance-virksomhed", som Willis fortsat ønsker at være.

Vi gennemfører derfor jævnligt en trivselsmåling blandt vores medarbejdere, hvor vi måler mange forskellige forhold. Det er vigtigt for os at vide, at medarbejderne gerne vil fortsætte med at være en del af Willis. Det giver os nemlig en god sikkerhed for, hvilke kompetencer vi har til rådighed til at løfte vores opgaver og udfordringer i fremtiden.