Please install minimum flash player 8
Download at www.adobe.com

Vores arbejdsplads

Vores arbejdsplads udgør en stor del af vores liv - og vi bruger mange timer hver uge på vores arbejde. I Willis lægger vi derfor vægt på, at vi har det godt, mens vi er på arbejde; at der er udfordringer og udvikling, at vi gør en forskel over for vores kunder, at vi har det sjovt - og at vi samtidig tager hånd om hinanden.

Willis Academy
For at støtte op om den enkeltes mulighed for at udvikle sig, har vi etableret Willis Academy, som tager hånd om al uddannelse og udvikling af medarbejdere i Willis.

Formålet med Willis Academy:

  • At opretholde og udbygge Willis som videnshus
  • At tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere
  • At sikre hurtig integration af nye medarbejdere

Under Willis Academy varetager vi forskellige interne uddannelser:

  • Faglige og aktuelle problemstillinger
  • Personlig udvikling
  • Lederuddannelser

God mad og forebyggende behandling
Vi vil også gerne være medvirkende til, at vores medarbejdere får mulighed for at passe på sig selv - også i arbejdstiden. Derfor har vi valgt at give vores medarbejdere mulighed for at få forebyggende behandling hos kiropraktor, fysio- og zoneterapeut samt massage. Desuden har vi en ordning med psykologbistand, hvor alle, der har brug for støtte i en situation, kan henvende sig.

Også kosten og konditionen skal være i orden. Derfor har vi fokus på sund kost i kantinen og mulighed for at dyrke motion i vores egne lokaler eller gennem nogle af vores sportsklubber.

Overskud - både til job og familie
At være rimelig sund, dyrke motion og have et udfordrende og sjovt job, tror vi på er afgørende i forhold til at have overskud, mens vi er på arbejde - men det er absolut lige så afgørende for, at der er energi tilbage, når vi kommer hjem.