Willis Towers Watson som arbejdsplads

I Willis Towers Watson lægger vi vægt på, at vi har det godt, mens vi er på arbejde; at der er udfordringer og udvikling, at vi gør en forskel over for vores kunder, at vi har det sjovt – og at vi samtidig tager hånd om hinanden.

Fleksibilitet
Vi lægger også vægt på, at privat- og arbejdslivet kan fungere godt sammen – uanset om du er ung uden at have stiftet egen familie, har mindre børn i daginstitutioner eller du måske er lidt ældre med udeboende børn. Vi er gode til at tilbyde den enkelte fleksible arbejdsforhold, der får kabalen til at gå op. For nogle er løsningen en ugentlig fridag, for andre er muligheden for hjemmearbejde vigtigt og så fremdeles. Vi går langt for at finde en god løsning, der passer både medarbejderen og Willis Towers Watson.

Forebyggende behandling
Vi tilbyder også vores medarbejdere adgang til forebyggende behandling hos fx kiropraktor eller fysioterapeut. I livets lidt sværere situationer – hvad der ikke behøver være arbejdsrelateret – tilbyder vi desuden anonym bistand fra eksterne psykologer.

Kost og motion
I vores kantiner har vi fokus på god, varieret og sund kost i et udvalg, der aldrig er kedeligt – og igennem vores mange forskellige motionsklubber får du adgang til favorable tilbud (fx fitness-medlemskaber), som du kan udnytte alene eller sammen med kolleger med samme sportsinteresser.